Brugsanvisning Audi A4 2017 version
Audi A4 Start og kørsel Se, og bliv set Udvendigt lys
Gælder for: biler med fjernlysassistent
Fjernlysassistenten tænder og slukker automatisk fjernlyset afhængigt af omgivelserne.
Ved hjælp af et kamera på bakspejlets fastgørelse kan lyskilder fra andre trafikanter registreres. Afhængigt af forankørende eller modkørende bilers position, hastigheden samt omgivelserne og trafiksituationen bliver fjernlyset automatisk tændt eller slukket.
I biler med Matrix LED-forlygter bliver enkelte segmenter i fjernlyset derved aktiveret eller deaktiveret. Det relevante område foran bilen bliver afblændet, resten forbliver lyst op. Derved bliver omgivelserne lyst optimalt op uden at blænde andre trafikanter.
Aktivering af fjernlysassistent
Forudsætning: Lyskontakten skal være indstillet til positionen AUTO, og fjernlysassistenten skal være aktiveret i infotainment link.
Tryk betjeningsarmen fremad -3- Fig. for at aktivere fjernlysassistenten. Kontrollampen vises i kombiinstrumentets display, og fjernlyset bliver automatisk tændt/slukket. Når fjernlyset er delvis eller helt tændt, lyser kontrollampen .
Manuel tænding og slukning af fjernlys
Hvis fjernlyset undtagelsesvis ikke er blevet tændt/slukket som forventet, kan du styre det manuelt:
Tryk betjeningsarmen fremad -3- Fig. for at tænde fjernlyset manuelt. Kontrollampen lyser.
Træk betjeningsarmen bagud -4- Fig. for at slukke fjernlyset manuelt. Fjernlysassistenten er deaktiveret.
Tænding af overhalingslys
Træk betjeningsarmen bagud -4- Fig. for at tænde overhalingslyset, når fjernlysassistenten er aktiveret, og fjernlyset er slukket. Fjernlysassistenten forbliver derved aktiveret.
Informationer i kombiinstrumentets display
Audi adaptive light: Fejl! Se instruktionsbog.
Fjernlysassistent: Fejl! Se instruktionsbog.
Kør hurtigst muligt til et værksted, og få fejlen afhjulpet. Du kan stadig tænde og slukke fjernlyset manuelt.
Fjernlysassistent: P.t. ikke tilgængelig. Kameraudsyn begrænset af omgivelserne. Se instruktionsbog.
Kameraets udsyn er forringet, fx på grund af mærkater eller snavs.
Sensoren er placeret mellem bakspejlet og forruden. Klæb derfor ikke mærkater på forruden i dette område.
PAS PÅ
Fjernlysassistenten er kun en hjælpefunktion. Den fritager ikke føreren fra sin pligt til at kontrollere lyset og tænde det manuelt afhængigt af lyset og sigtbarheden. Det kan være nødvendigt at gribe ind manuelt i følgende situationer:
  • Under ugunstige vejrforhold som tåge, kraftig nedbør, sne, der hvirvles op, eller opsprøjt
  • På veje, hvor den modkørende trafik er delvis skjult, fx motorveje
  • I situationer med trafikanter uden tilstrækkeligt lys som fx cyklister eller biler med snavsede baglygter
  • I skarpe sving og ved stejle stigninger eller fald
  • I byområder med dårlig belysning
  • Ved kraftige reflektorer, fx skilte
  • Hvis forruden er dugget, snavset, tiliset eller dækket til med mærkater i området ved sensoren

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.