Brugsanvisning Audi A4 2017 version
Audi A4 Start og kørsel Kørsel Generelt
Brændstofforbrug, miljøbelastning og slid på motor, bremser og dæk afhænger hovedsageligt din kørestil. Med en forudseende og økonomisk kørestil kan brændstofforbruget reduceres med 10-15 %. Det efterfølgende afsnit indeholder tips, som skåner miljøet og din tegnebog.
Kør forudseende
Bilen bruger mest brændstof, når den accelererer. Hvis du kører forudseende, skal du bremse mindre og dermed også accelerere mindre. Lad bilen køre, mens den er i gear, uden at træde på speederen, når dette er muligt, fx når du kan se, at der er rødt i næste lyskryds. På den måde anvender du motorens bremsevirkning og reducerer derved slid på bremser og dæk, og udstødningen og brændstofforbruget reduceres til nul (påløbsafbrydelse).
Kør økonomisk
En effektiv måde at spare brændstof på er tidlig opgearing. Hvis du kører helt ud i gearene, bruger du unødvendigt meget brændstof.
Gælder for: biler med manuel gearkasse
Skift hurtigst muligt fra første til andet gear. Vi anbefaler, så vidt muligt, at skifte til det næste højere gear ved ca. 2000 omdrejninger.

Gælder for: biler med automatisk gearkasse
Træd langsomt på speederen, og undgå kickdown.
Undgå fuld gas
Bilens tophastighed bør så vidt muligt aldrig udnyttes fuldt ud. Brændstofforbruget, udstødningsemissionen og støjniveauet øges uforholdsmæssigt kraftigt ved høje hastigheder. Langsommere kørsel sparer brændstof.
Reducer kørsel i tomgang
Med start-stop-systemets* hjælp bliver kørslen i tomgang automatisk reduceret. I biler uden start-stop-system* kan det betale sig at standse motoren, fx ved jernbaneoverskæringer og i lyskryds, hvor der er rødt i længere tid. Allerede 30-40 sek. efter at motoren er standset, er brændstofbesparelsen større end den brændstofmængde, som er nødvendig for at starte motoren igen.
I tomgang varer det meget længe, inden motoren bliver driftsvarm. I varmkøringsfasen øges sliddet, og skadestofudledningen er særligt høj. Kør derfor straks, efter at motoren er startet. Undgå høje omdrejningstal.
Kør bilen til service regelmæssigt
Regelmæssig service skaber god basis for brændstofbesparende kørsel. Bilens vedligeholdelsesstand har ikke kun positiv indflydelse på trafiksikkerheden og bilens værdi, men også på brændstofforbruget. En dårligt serviceret motor kan medføre et brændstofforbrug, som er 10 % højere end normalt!
Undgå korte ture
Motor og udstødningsrensningssystem skal have nået deres optimale driftstemperatur for at reducere brændstofforbruget og skadestofemissionen effektivt.
En kold motor forbruger uforholdsmæssigt meget brændstof. Først efter ca. 4 km er motoren driftsvarm, og forbruget er normaliseret.
Kontroller dæktrykket
Sørg altid for at have det rigtige dæktryk link for at spare brændstof. Blot en halv bar for lidt kan øge brændstofforbruget med 5 %. For lavt dæktryk fører desuden til kraftigere slid på dækkene på grund af den øgede rullemodstand og forringer køreegenskaberne.
Kør ikke med vinterdæk hele året, da det øger brændstofforbruget med op til 10 %.
Undgå unødvendig bagage
Da hvert kilo ekstra vægt øger brændstofforbruget, kan det betale sig at kaste et blik i bagagerummet for at undgå unødvendig bagage.
Da et tagbøjlesystem øger bilens luftmodstand, bør det tages af, når det ikke bruges. Derved sparer du ca. 12 % brændstof ved en hastighed på 100-120 km/h.
Spar på strømmen
Motoren driver generatoren og producerer derved strøm. Dermed stiger brændstofforbruget også med strømbehovet! Afbryd derfor de elektriske forbrugere igen, når der ikke længere er brug for dem! De store strømforbrugere er fx blæseren på det høje trin, elbagruden og sædevarmen*.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.