|
Kølevæsketermometret -1- Fig.► eller Fig.► virker kun, når tændingen er tilsluttet. For at undgå motorskader skal du overholde følgende anvisninger vedr. temperaturområderne.
Koldt område
Hvis lysdioderne udelukkende lyser i nederste område af skalaen, har motoren ikke nået sin driftstemperatur endnu. Undgå høje motoromdrejningstal, fuld gas og kraftig belastning af motoren.
Normalt område
Motoren har nået sin driftstemperatur, når lysdioderne lyser op til det midterste område af skalaen. Hvis kontrollampen
lyser i kombiinstrumentets display, er kølevæsketemperaturen for høj link►.

Biler uden kølevæsketermometer
- Ekstra forlygter og andre tilbehørsdele foran køleluftindtaget forringer kølevæskens kølevirkning. Ved høje udetemperaturer og kraftig motorbelastning bliver risikoen for overophedning af motoren øget!
- Frontspoileren sørger også for korrekt fordeling af køleluften under kørsel. Hvis spoileren bliver beskadiget, forringes kølevirkningen, og der er risiko for, at motoren bliver overophedet! Søg hjælp hos en fagmand.
- (Biler uden kølevæsketermometer: ) For at sikre en lang levetid for motoren anbefales det at undgå høje motoromdrejningstal, fuld gas og kraftig belastning af motoren i de første 15 min. af koldstartsfasen. Varigheden af koldstartsfasen afhænger af udetemperaturen.
Anvisning
Gælder for: biler med dieselmotor
På grund af disse motorers høje virkningsgrad kan det ved lave udetemperaturer forekomme, at driftstemperaturen ikke altid opnås. Dette er normalt. Der er derfor ikke grund til at være bekymret.