Brugsanvisning Audi A3 2017 version
Audi A3 Start og kørsel Kaleche Automatisk kaleche
Gælder for: biler med kaleche
Kalechen åbner og lukker fuldautomatisk. Den åbne kaleche foldes helt ned i kalecheboksen. Kalechen kan åbnes/lukkes op til en kørehastighed på 50 km/h.
Kalechen er under normale driftsbetingelser vind- og vandtæt. Kun i ekstremt dårligt vejr, fx skybrud eller meget langvarig regn, kan der under visse omstændigheder dannes dråber. Det er normalt og bør ikke give grund til bekymring.
For at sikre at kalechen bliver ved med at være tæt i en lang periode bliver ved med at se velholdt ud, skal du være opmærksom på anvisningerne vedr. pleje link. Derudover skal du være opmærksom på følgende anvisninger:
  • Du må kun åbne og folde kalechen sammen, når den er ren og tør. Hvis kalechen foldes sammen, mens den er fugtig, kan der opstå trykmærker og efter længere tid fugtskjolder og andre skader. Du må ikke bruge skarpe genstande til at fjerne is og sne. Ellers risikerer du at ridse og beskadige kalechen. Is og sne på bagruden kan fjernes med en almindelig isskraber.
  • Lad ikke kalechen stå åben i flere uger i træk for fx at forhindre, at der opstår misfarvninger ved foldestederne.
  • Åbn ikke kalechen ved temperaturer under 0 °C. Kalechestoffet mister elasticitet ved minustemperaturer.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.