Brugsanvisning Audi A3 2017 version
Audi A3 Start og kørsel Varm og kold Varme- / klimaanlæg
Gælder for: biler med automatisk klimaanlæg
Vi anbefaler, at du trykker på knappen AUTO og indstiller temperaturen på 22° C.
Fig. 85 Automatisk klimaanlæg: betjeningselementer (eksempel)
Fig. 85 Automatisk klimaanlæg: betjeningselementer (eksempel)
Du kan aktivere/deaktivere funktionerne ved at trykke på knapperne eller indstille dem via drejeregulatorerne. Lysdioden i den pågældende knap lyser, når funktionen er aktiveret.
Automatisk klimaanlæg
Det automatiske klimaanlæg holder automatisk den temperatur, som du har indstillet, konstant. Når klimaanlægget varmer, skifter blæseren først til en højere hastighed (undtagen i defrosterfunktionen), når kølevæsketemperaturen tillader det.
AUTO – automatikfunktion eller eco-funktion*
Automatikfunktionen sørger for en konstant temperatur i bilens kabine. Lufttemperaturen, -mængden og -fordelingen reguleres automatisk. Når du trykker på en ventilationsrelevant knap, bliver AUTO-funktionen deaktiveret.
Hvis du trykker på knappen AUTO et kort øjeblik, når automatikfunktionen er aktiveret, aktiveres eco-funktionen*1). I eco-funktionen* bliver alle indstillinger efterreguleret lidt blidere, hvilket sparer brændstof. Eco-funktionen* bliver vist med eco i betjeningsdelens display. Hvis du trykker på knappen AUTO igen, forlades eco-funktionen*.
A/C – kølefunktion
Køleanlægget virker kun, når blæseren er tilsluttet. Du aktiverer/deaktiverer kølefunktionen ved at trykke på knappen A/C. Hvis kølefunktionen er deaktiveret, køles luften ikke og bliver dermed ikke affugtet. Derfor kan ruderne dugge. Hvis udetemperaturen er lav, deaktiveres kølefunktionen automatisk.
/ – temperatur
Temperaturen kan indstilles separat for føreren/forsædepassageren med regulatorerne -1-/-2-. Temperaturen kan indstilles fra +16° C til +28° C. Uden for dette område viser klimaanlæggets display LO eller HI. I begge yderstillinger arbejder klimaanlægget konstant med maksimal køle- eller varmeydelse, og der sker ingen regulering af temperaturen.
Synkronisering: Hvis du trykker på knappen AUTO i 2 sek., bliver temperaturen i førersiden overført til passagersiden. Det gælder indtil, temperaturen ændres i passagersiden.
Blæser
Med regulatoren kan du manuelt efter eget ønske indstille den luftmængde, blæseren skal frembringe. Blæseren bør altid stå på et lavt trin for at undgå, at ruderne dugger, og for at sikre, at der foretages en løbende udluftning af bilen. Du skal trykke på knappen AUTO for at få reguleret blæseren automatisk.
/ / Luftfordeling og luftdyser
Luftfordelingen kan indstilles med knapperne. Du skal trykke på knappen AUTO for at få reguleret luftfordelingen automatisk.
De runde luftdyser i cockpittet kan indstilles link.
For at undgå at de forreste sideruder dugger i den våde årstid, anbefaler vi, at du åbner luftdyserne i siden og drejer dem til siden.
Der findes fodrumsdyser under forsæderne til at opvarme bagi, og for enden af midterkonsollen er der luftdyser, der kan indstilles.
Afrimning
Forruden og sideruderne bliver hurtigst muligt afrimet, og duggen bliver fjernet. Den maksimale luftmængde kommer hovedsageligt ud ad dyserne under forruden. Recirkulationsfunktionen bliver deaktiveret. Temperaturen bør indstilles til 22° C eller højere. Temperaturen reguleres automatisk. I positionen bliver kølefunktionen A/C automatisk aktiveret afhængigt af omgivelsestemperaturen.
Du afbryder afrimningen ved at trykke på knappen AUTO.
Recirkulationsfunktion
Recirkulationsfunktionen kan aktiveres manuelt eller automatisk*.
  • Aktivering/deaktivering af manuel recirkulationsfunktion: Tryk på knappen .
  • Automatisk* recirkulationsfunktion: Den automatiske recirkulationsfunktion skal være aktiveret i infotainment. Vælg i infotainment knappen MENU > Bil > venstre styreknap > Klima > Autom. recirkulation. En luftsensor, der er konstrueret til diesel- og benzinudstødning, aktiverer/deaktiverer automatisk recirkulationsfunktionen afhængigt af skadelige stoffer i luften udenfor.
Når recirkulationsfunktionen er aktiveret, genbruges og filtreres luften i bilens kabine. Dette forhindrer i vid udstrækning, at der kommer forurenet luft ind i kabinen udefra. Vi anbefaler, at du aktiverer recirkulationsfunktionen, når du kører igennem en tunnel eller holder i kø .
Hvis du trykker på knappen eller AUTO eller , bliver recirkulationsfunktionen deaktiveret.
Når du bakker, og motoren er kold, skiftes der til recirkulationsfunktionen.
Elbagrude
Hvis elbagruden aktiveres, mens tændingen er tilsluttet, vurderer batteristyringssystemet afhængigt af batterispændingen, hvorvidt det er muligt at tilslutte den. Ellers fungerer elbagruden, når motoren kører, og den afbrydes automatisk efter ca. 10-20 min. afhængigt af udetemperaturen.
Du skal trykke på knappen i mere end 2 sek. for at tilslutte elbagruden permanent. Dette bliver gemt indtil ca. 15 min. efter afbrydelse af tændingen.
Sædevarme*
Hvis du trykker på knappen , er sædevarmen tilsluttet på det højeste trin 3. Du kan fastlægge temperaturniveauet ved hjælp af lysdioderne. For at reducere temperaturen skal du trykke på knappen igen. For at afbryde sædevarmen skal du trykke på knappen flere gange, indtil der ikke er nogen lysdioder, der lyser.
Sædevarmen reguleres automatisk fra trin 3 til trin 2 efter ca. 10 min.
PAS PÅ
  • Du bør ikke lade recirkulationsfunktionen være aktiveret i længere tid, da der ikke tilføres frisk luft, og ruderne kan dugge, når kølefunktionen er deaktiveret – fare for ulykke!
  • Personer med nedsat smerte- eller temperaturfølelse kan få forbrændinger, når de benytter sædevarmen. Disse personer må ikke benytte sædevarmen – fare for kvæstelser!
FORSIGTIG
For ikke at ødelægge sædevarmens varmeelementer bør du ikke sætte knæet i sædet eller udsætte det for andre punktbelastninger.
Anvisning
  • Indstillingen af sædevarmen i førersiden gemmes i den anvendte nøgle.
  • Hvis sædevarmen i passagersiden har været tilsluttet, bliver den ikke tilsluttet igen automatisk, hvis der går mere end 10 min. mellem afbrydelsen/tilslutningen af tændingen.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.