Brugsanvisning Audi A3 2017 version
Audi A3 Start og kørsel e-tron Plug-in-hybriddrivlinje
Gælder for: biler med plug-in-hybriddrivlinje
Generelt
Plug-in-hybriddrivlinjen er et motorkoncept, hvor du vælger mellem motortyperne el- og forbrændingsmotor eller en kombination af disse to.
Alt arbejde på højspændingssystemet må kun udføres af uddannede højspændingsteknikere og autoriserede værksteder i henhold til retningslinjerne fra Audi.
Højspændingssystemet består af følgende højspændingskomponenter: højvoltsbatteriet, elektronikstyringen, elmotoren, højspændingsklimakompressoren, højspændingsvarmeapparatet, ladesystemet og ladetilslutningen samt den orange højspændingskabelføring.
Den speeder, der nævnes i dette afsnit af instruktionsbogen, svarer til speederen i en almindelig bil.
Højvoltsbatteri
Højvoltsbatteriet er placeret på bilens undervogn foran bagakslen og kræver ingen vedligeholdelse udført af føreren. Du kan finde yderligere informationer om højvoltsbatteriet på link.
PAS PÅ
Spændingen i højspændingssystemet er livsfarlig! Hvis du berører beskadigede højspændingskomponenter, kan det give stød med døden til følge. Højspændingssystemets komponenter er markeret med en advarselsmærkat, der advarer om høj spænding.
  • Også når tændingen er afbrudt, indeholder højspændingssystemet en livsfarlig spænding!
  • Foretag aldrig arbejde på de orangefarvede højspændingskabler eller højspændingskomponenterne. Arbejde på højspændingssystemet må kun udføres af autoriserede værksteder, der har autorisation til at udføre dette arbejde.
  • Du må aldrig beskadige, ændre eller afmontere de orange højspændingskabler eller afbryde dem fra højspændingssystemet.
  • Udfør aldrig arbejde med værktøj, der kan fjerne spåner, deformere eller har skarpe kanter, i nærheden af højspændingskomponenter og højspændingskabler.
  • I forbindelse med alt arbejde på højspændingssystemet og på højspændingskomponenterne skal retningslinjerne fra Audi overholdes.
  • I forbindelse med arbejde på højspændingssystemet og højspændingskomponenter skal du opbevare nøglen med fjernbetjening langt væk fra bilen, så der ikke er nogen risiko for, at tændingen bliver tilsluttet utilsigtet.
  • Gas, som siver ud fra højvoltsbatteriet, kan være giftig eller letantændelig.
  • Beskadigelser på højvoltsbatteriet kan umiddelbart eller senere føre til en lækage i højvoltsbatteriet. Der kan sive giftige eller letantændelige gasser ud. Indånd ikke gasserne!
  • Sørg for ikke at udsætte dig selv for væsker, der løber ud fra højvoltsbatteriet, og rør ikke ved væsken.
  • Elektrolytvæsken i højvoltsbatteriet er ætsende. Hvis din hud kommer i kontakt med elektrolytvæske, skal du skylle det sted i mindst 15 min. med rent vand. Vask derefter dette sted med sæbe. Få undersøgt det pågældende sted hos en læge.
  • I tekniske nødsituationer skal du informere hjælperne om, at bilen er udstyret med et højvoltsbatteri.
PAS PÅ
I den elektriske funktion frembringer bilen betydeligt mindre støj ved stilstand, kørsel og drift, end hvis forbrændingsmotoren kører. Andre trafikanter som eksempelvis fodgængere og børn kan derfor ikke eller kun i begrænset omfang høre og opfatte bilen, når den kører i den elektriske funktion. Dette kan medføre ulykker og kvæstelser – fx på stilleveje, i forbindelse med manøvrering eller i forbindelse med kørsel baglæns.
PAS PÅ
Bilen må aldrig parkeres i køreklar tilstand link uden opsyn, mens bilen er i gear. Bilen kan begynde at bevæge sig (krybe), selv om forbrændingsmotoren er standset, da elmotoren stadig er i gang. Det kan forårsage ulykker og alvorlige eller dødelige kvæstelser. Når bilen er gjort køreklar, vises statusmeddelelsen e-tron READY et kort øjeblik i kombiinstrumentets display, og nålen i powermetret står på READY link.
  • Sørg for, at gearvælgeren står i position P, og tændingen er afbrudt, når du forlader bilen.
FORSIGTIG
  • Hvis bilens undervogn støder hårdt mod jorden, kan højspændingssystemet blive beskadiget. Kør straks til et værksted, og få bilen kontrolleret.
  • Elmotoren kan blive meget varm, når den er i brug. Parker ikke bilen, hvis der er olie- eller brændstofrester eller andre letantændelige substanser under eller ved siden af bilen.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.