|
|
Gælder for: biler med nødsituationsassistent
Nødsituationsassistenten overtager i bestemte situationer styringen af bilen og kan hjælpe med at undgå ulykker. Den er en udvidelse af active lane assist og kan anvende funktionerne i adaptive cruise control og pre sense front ►. Nødsituationsassistenten aktiveres, hvis den registrerer, at føreren ikke udøver nogen aktiviteter omkring rattet.
Nødsituationsassistentens funktioner
Nødsituationsassistenten overvåger førerens aktiviteter omkring rattet. Den registrerer, når føreren er inaktiv, og opfordrer gentagne gange vedkommende til aktivt at overtage kontrollen over bilen igen via optiske og akustiske advarsler samt ryk i bremsen. Ved det første kraftige bremseryk under en hastighed på 80 km/h tændes havariblinket 1) desuden.
Hvis føreren fortsat er inaktiv, griber systemet ind og styrer inden for de systemmæssige grænser bilen for at holde den i vognbanen og bremse den ned, indtil den holder stille*. Desuden vises kontrollampen og en information til føreren.
Forudsætninger for anvendelse af nødsituationsassistenten:
Afbrydelse af nødsituationsassistent
Du kan afbryde nødsituationsassistenten i tilfælde af fejludløsninger ►:
- Bevæg rattet. Eller
- træd på bremsepedalen/speederen. Eller
- deaktiver active lane assist med knappen Fig.►.
- Ansvaret for at føre bilen påhviler føreren. Nødsituationsassistenten må ikke forlede dig til at løbe en forhøjet sikkerhedsrisiko – fare for ulykke!
- Nødsituationsassistenten er et understøttende system, der kun i nødstilfælde skal hjælpe med at forhindre en ulykke. Systemet kan ikke overvinde fysikkens grænser – fare for ulykke!
- På grund af systeminterne grænser kan der forekomme fejludløsninger – fare for ulykke! Afbryd nødsituationsassistenten.
- Vær opmærksom på advarslerne vedr. adaptive cruise control ►.
- Vær opmærksom på advarslerne vedr. pre sense front ►.
Anvisning
Hvis nødsituationsassistenten er blevet udløst, er systemet først til rådighed igen efter den næste tilslutning af tændingen.