Brugsanvisning Audi A3 2017 version
Audi A3 Sikkerhed Sikker kørsel Børnesæder
Anvend kun godkendte børnesæder, der er egnede til det pågældende barn.
Fig. 261 Børnesædegrupper
Fig. 261 Børnesædegrupper
For børnesæder gælder ECE-R 44-normen. Børnesæder, der er blevet testet i henhold til denne norm, har for det meste en orange mærkat på børnesædet. På denne mærkat er der fx oplysninger om børnesædets vægtgruppe, ISOFIX-størrelsesgruppe og godkendelseskategori.
Børnesæder opdeles i følgende vægtgrupper:
Børnesæder – gruppe 0 og 0+
I disse grupper (op til 13 kg) er bagudvendte babysæder bedst egnet. Vi anbefaler: Audi babysæde (ekstraudstyr) med ISOFIX-basisdel.
Børnesæder – gruppe 1
I denne gruppe (9 til 18 kg) er bagud- eller fremadvendte børnesæder med integreret selesystem bedst egnet. Transporter børn på bagudvendte børnesæder så længe som muligt. Vi anbefaler: Audi børnesæde med ISOFIX-basisdel.
Børnesæder – gruppe 2 og 3
I disse grupper (15 til 36 kg) er børnesæder med ryglæn i forbindelse med sikkerhedsselerne bedst egnet. Vi anbefaler: Audi børnesæde youngster plus.
PAS PÅ
  • Gruppe 0, 0+ og 1 (bagudvendt): Monter aldrig et bagudvendt børnesæde på passagersædet, hvis forsædepassagerens frontairbag er tilkoblet – livsfare! Hvis det undtagelsesvis er nødvendigt at transportere et barn på passagersædet, skal du frakoble forsædepassagerens frontairbag* link.
  • Gruppe 1 (fremadvendt), 2 og 3: Bagsiden af børnesædet skal om muligt ligge helt ind mod bilsædets ryglæn. Hvis en hovedstøtte bagi er i vejen i forbindelse med montering af børnesædet, skal du indstille* hovedstøtten eller afmontere den link. Når du fjerner børnesædet igen, skal du med det samme montere hovedstøtten igen og indstille den, så den passer til passageren. Hvis du kører i bilen, når hovedstøtterne er afmonteret eller ikke er korrekt indstillet, øger det faren for alvorlige kvæstelser.
  • Gruppe 2 og 3: Selens skulderdel skal sidde så tæt på midten af barnets kraveben som muligt og tæt ind til overkroppen. Den må ikke sidde på halsen eller hen over halsen. Hofteselen skal sidde hen over hofterne og må ikke placeres hen over maven eller underlivet. Den skal sidde tæt ind til kroppen. Stram selv selen lidt, hvis det er nødvendigt.
  • Skift så sent som muligt til den næste, højere børnesædegruppe.
Anvisning
Vi anbefaler børnesæder fra Audi Original Tilbehørsprogram: www.audi.com/childseats.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.