|
Gælder for: biler med knæairbag
Knæairbagsystemet kan give ekstra beskyttelse til føreren, der har spændt sikkerhedsselen.
Knæairbaggen i førersiden er placeret i instrumentpanelet under rattet Fig.289►.
Knæairbaggen giver ekstra beskyttelse til førerens knæ og lår og understøtter dermed sikkerhedsselernes beskyttelsesfunktion.
Ud over deres normale sikkerhedsfunktion holder sikkerhedsselen ved en frontalkollision føreren i en position, så airbaggen kan give ekstra beskyttelse.
Airbagsystemet kan ikke erstatte sikkerhedsselerne. Systemet er mere en del af hele sikkerhedssystemet i din bil. Vær altid opmærksom på, at airbagsystemet kun kan beskytte dig, hvis du også har spændt sikkerhedsselen korrekt. Derfor skal du altid spænde sikkerhedsselen – ikke kun fordi loven foreskriver det link►.
Vær også opmærksom på, at airbaggene kun udløses én gang og kun i forbindelse med bestemte ulykker. Dine sikkerhedsseler har til formål også at beskytte dig i sådanne ulykker, hvor airbaggene ikke bliver udløst, eller hvis de allerede er blevet udløst én gang, fx hvis din bil efter første sammenstød kolliderer med en anden bil.
Det er blot én grund til, hvorfor en airbag ikke kan erstatte en sikkerhedssele. Airbagsystemet er mest effektivt, hvis det anvendes sammen med sikkerhedsselerne. Spænd derfor altid din sikkerhedssele korrekt.
Det er vigtigt at notere sig, at knæairbagsystemet godt nok er konstrueret til at reducere sandsynligheden for alvorlige kvæstelser, men at udløsningen af airbaggene kan medføre andre kvæstelser som fx hævelser, knubs, lettere hudafskrabninger og gnidningsforbrændinger.
Knæairbagsystemet (førerside) består grundlæggende af følgende:
- En elektronisk styreenhed
- En airbag, der kan pustes op (airbag og gasgenerator), til føreren
- En airbagkontrollampe i kombiinstrumentet
Knæairbagsystemet bliver ikke udløst i følgende tilfælde:
- Hvis tændingen er afbrudt
- Hvis den decelerationsrate, som styreenheden måler, er for lav i forbindelse med frontalkollisioner
- Ved sidekollisioner
- Ved påkørsel af din bil
- Hvis biler ruller rundt
- Ved en systemfejl (advarselslampe/kontrollampe lyser) link►