|
Følg de vigtige anvisninger i link►.
Forberedelser
Sørg for, at slæbetovet ikke er snoet. Ellers kan et slæbeøje skrue sig ud i forbindelse med bugsering.
Tænd havariblinket på begge biler link►. Hvis der gælder andre regler, skal de dog overholdes.
Bil, der trækker (forrest)
Start først med at køre rigtigt, når slæbetovet er blevet stramt.
(Manuel gearkasse: ) Når du starter med at køre, skal du slippe koblingspedalen meget langsomt og give gas meget forsigtigt.
(Automatisk gearkasse: ) Giv gas meget forsigtigt.
Undgå pludselige opbremsninger og manøvreringer.
Bil, der bliver trukket (bagest)
Sørg for, at tændingen er tilsluttet, så rattet ikke er låst, og du kan anvende blinklyset, hornet eller viskerne, hvis det bliver nødvendigt ►.
Bremsekraftforstærkeren fungerer kun, når motoren kører, eller når tændingen er tilsluttet (plug-in-hybriddrivlinje*). Servofunktionen virker kun, når tændingen er tilsluttet, og bilen ruller1). Ellers skal du træde væsentligt kraftigere på bremsepedalen og bruge flere kræfter til at styre med.
Kontroller, at ratlåsen er deaktiveret, og at rattet kan bevæges frit.
Deaktiver parkeringsbremsen link►.
(Gælder for: biler med manuel gearkasse:) Sæt bilen i frigear.
(Gælder for: biler med automatisk gearkasse:) Vælg gearvælgerposition N.
Sørg for, at slæbetovet altid er stramt.