Brugsanvisning Audi A5 2017 version
Audi A5 Start og kørsel Kaleche Automatisk kaleche
Gælder for: biler med kaleche
Fig. 40 Midterkonsol: kontakt til betjening af kaleche
Fig. 40 Midterkonsol: kontakt til betjening af kaleche
Forudsætning: Bagklappen skal være lukket.
Åbning/lukning af kaleche
Tilslut tændingen.
Træk i kontakten -1-, og hold den under hele processen for at åbne kalechen.
Træk i kontakten -2-, og hold den under hele processen for at lukke kalechen.
Åbning/lukning af kaleche (automatikfunktion)
Det er ikke nødvendigt at blive ved med at trække i kontakten.
Forudsætninger: Hastigheden skal ligge mellem 6 km/h og 50 km/h. Der må ikke være personer eller genstande på bagsædet.
Tilslut tændingen.
Træk et kort øjeblik i kontakten -1- for at åbne kalechen helt.
Træk et kort øjeblik i kontakten -2- for at lukke kalechen helt.
Når du betjener kalechekontakten, vises kalechens status i kombiinstrumentets display.
Kalechen kan også lukkes, når vindafviseren link er monteret.
Hvis kalechen ikke kan åbnes/lukkes, vises en information til føreren link.
PAS PÅ
  • Når du betjener kalechen, skal du sørge for, at påvirkninger udefra (fx vind) ikke har indflydelse på kalechens funktion, og at andre trafikanter ikke generes.
  • Når du betjener kalechen, begrænses udsynet bagud. Du bør derfor undgå at betjene kalechen, når du bakker.
  • Du bør aldrig køre med en kaleche, der ikke er låst. Der er risiko for, at kalechen kan åbnes af fartvinden. Det kan føre til kvæstelser og skader på bilen – fare for ulykke!
  • Når du åbner og lukker kalechen, skal du sørge for, at ingen personer bliver kvæstet af kalechens stænger eller andre bevægelige dele.
  • Når du åbner og lukker kalechen, reduceres hovedhøjden for personerne på bagsædet. Sørg for, at bagsædepassagererne holder tilstrækkelig afstand til kalechen – fare for kvæstelser!
FORSIGTIG
For at undgå beskadigelse af kalechen, skal du være opmærksom på følgende:
  • Læg ikke genstande i kalecheboksen.
  • Sørg altid for, at der er tilstrækkelig plads over bilen, når du åbner eller lukker kalechen.
Anvisning
  • For at bilens batteri ikke aflades unødvendigt, bør kalechen ikke åbnes/lukkes flere gange efter hinanden, når motoren er standset.
  • Ved en funktionsfejl kan kalechen midlertidigt også betjenes manuelt link. Årsagen til fejlen bør hurtigst muligt afhjælpes på et værksted.
  • Hvis du parkerer bilen med åben kaleche, er kabinen ikke beskyttet mod skader forårsaget af uvejr og mod adgang for uvedkommende personer. Lås efterladte genstande inde i bagagerummet. Luk kalechen, før du forlader bilen.
  • Sideruderne sænkes automatisk lidt ved åbning/lukning af kalechen.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.