Bilen kan låses og låses op manuelt. Du har følgende muligheder:
- Via bilnøglen link►
- Via sensorerne i dørhåndtagene* link►
- I låsecylinderen i førerdøren link►
- Via centrallåsknappen indvendigt link►
- Audi connect Nøgle på dit mobile apparat link►
- Audi connect Nøglekort link►
Nøgle/bilnøgle
Når der tales om “nøglen“, kan det være nøglen med fjernbetjening eller komfortnøglen*,
et mobilt apparat med Audi connect Nøglen* eller det aktiverede Audi connect Nøglekort*,
der er ment.
Blinklygter
Når bilen låses op, blinker blinklygterne to gange, og når bilen låses, blinker de en gang. Hvis blinklygterne ikke blinker, er fx en af dørene, bagklappen eller motorhjelmen ikke lukket.
Med funktionen Auto Lock bliver dørene og bagklappen låst, når bilen kører ca. 15 km/h.
Bilen låses op igen, ved at du trykker på centrallåsknappens åbningsfunktion eller trækker i et af dørhåndtagene.
I tilfælde af en ulykke med airbagudløsning låses dørene endvidere automatisk op for at give hjælpere adgang til bilen.
Når du låser bilen, bliver dørene og bagklappen låst. I infotainment kan du indstille, om det kun er førerdøren eller hele bilen, der skal låses op, når du låser bilen op link►.
Hvis du kommer til at låse dig ude
Lås først din bil, når alle dørene og bagklappen er lukket, og der ikke befinder sig nogen nøgle i bilen. På denne måde undgår du at blive låst ude.
I følgende tilfælde bliver det forhindret, at din bilnøgle bliver spærret inde i bilen:
- Bilen kan ikke låses, når førerdøren er åben, hvis du trykker på knappen
på bilnøglen eller berører låsesensoren* på en dør.
- Hvis den komfortnøgle*, der senest er blevet brugt, ligger i bagagerummet, springer bagklappen op igen, efter at den er blevet lukket.
- Hvis den senest anvendte komfortnøgle* registreres i bilen, kan bilen et kort øjeblik ikke låses udefra ►.
En Audi connect Nøgle* eller et Audi connect Nøglekort registreres ikke i bilen.
- Når du forlader bilen, skal du afbryde tændingen og tage nøglen med. Det gælder især, hvis der er børn i bilen. Børnene kan starte motoren eller betjene elektrisk udstyr (fx elruderne) – fare for ulykke!
- I nødstilfælde er det vanskeligere at komme ind i bilen og hjælpe personerne, hvis dørene er låst – livsfare! Lad ingen personer – især ikke børn – blive tilbage i bilen.
Gælder for: biler med komfortnøgle
- Hvis den senest anvendte komfortnøgle registreres i bilens passagerkabine, kan bilen ikke låses udefra. Dette vises ved, at blinklygterne blinker flere gange. Hvis man ikke åbner inden for kort tid for at tage komfortnøglen, låser bilen automatisk. Dermed forhindres en utilsigtet permanent oplåsning. Nøglen er så låst inde i passagerkabinen.
- Hvis den senest anvendte komfortnøgle* registreres i bagagerummet, kan bagagerummet ikke låses, og bagklappen springer op. Dette vises ved, at blinklygterne blinker flere gange. Dørene er låst. Tag komfortnøglen med dig, for ellers er bilen ikke sikret mod adgang fra uvedkommende.
Anvisning
- Efterlad aldrig værdigenstande i bilen, hvis den ikke er under opsyn. Selv om bilen er låst, er den ikke et sikkert opbevaringssted!
- Når du låser bilen, blinker lysdioden i førerdøren. Hvis lysdioden lyser i ca. 30 sek., efter at bilen er blevet låst, er der en funktionsfejl i centrallåsen. Få fejlen afhjulpet på et værksted.