|
Gælder for: biler med parkeringsassistent
Det er beskrevet, hvordan du foretager en parallelparkering. Hvis du skal parkere på tværs i forhold til kørebanen, skal du gå frem efter samme princip.
Søgning efter parkeringsbås
Kør fremad forbi rækken af parkerede biler med lav hastighed. For at opnå et optimalt parkeringsresultat bør afstanden til rækken af parkerede biler være ca. 1 m.
Søgningen efter en bås sker i første omgang i samme side som ens egen vognbane. For at skifte parkeringsside skal du tænde det pågældende blinklys.
Valg af parkeringsbås
Hvis systemet finder en parkeringsbås, der kan være egnet til bilens længde/bredde, vises denne
Fig.160►.
Systemet foreslår automatisk en parkeringsmulighed.
Du skal sikre dig, at denne parkeringsbås er egnet til din bil.
For at skifte mellem parallelparkering -A-, forlæns parkering på tværs i forhold til kørebanen -B- eller baglæns parkering på tværs i forhold til kørebanen -C-, skal du dreje hovedstyreknappen hen på den ønskede indstilling. Der tilbydes kun de parkeringsmuligheder, der er mulige i den pågældende situation.
Kør fremad, indtil du i infotainmentdisplayet får vist anvisninger vedr. automatisk parkering
Fig.161► ►, ►. Så snart bilen har den rigtige position, vises der i displayet et P over den parkeringsbås, der stiles mod.
Hvis du vil parkere med systemet, skal du følge anvisningerne i infotainmentsystemets display.
Parkeringsassistenten viser kun parkeringsbåse, der er egnet i forhold til bilens længde/bredde.
FORSIGTIG
- Også parkeringsbåse, som systemet vurderer som egnet, kan blive registreret forkert. Det er føreren, der skal beslutte, om den anviste parkeringsbås er egnet.
- Bestemte betingelser i området ved parkeringsbåsen, fx træer, søjler eller stolper, underlag som fx grus, sne eller is kan medføre, at parkeringsresultatet ikke bliver, som du er vant til.
Anvisning
- Du kan vælge en mulighed blandt alle fundne parkeringsmuligheder. Den mulige parkeringsbås vises, indtil du har fjernet dig for meget fra den.
- Du opnår det bedste resultat ved at stoppe bilen så parallelt som muligt med de parkerede biler eller vejkanten.
- Systemet kan også aktiveres efterfølgende, hvis du er kørt forbi en egnet parkeringsbås med en ikke for høj hastighed. I så fald skal du trykke på knappen
og tænde blinklyset.
- Hvis der er egnede parkeringsbåse i begge sider af vejen, fx i en ensrettet gade, kan blinkeretningen også ændres efterfølgende for at anvende parkeringsassistenten.
- Hvis du kører hurtigere end ca. 50 km/h, deaktiveres parkeringsassistenten.