Brugsanvisning Audi Q5 2018 version
Audi Q5Førerassistenter Intelligent tekn...Firehjulstræk...
Gælder for: biler med firehjulstræk
Et firehjulstræksystem fordeler trækkræfterne variabelt til for- og bagakslen og forbedrer dermed køreegenskaberne. Det virker sammen med en hjulselektiv momentstyring, som kan gribe ind, når du kører gennem sving link.
(Gælder for: biler med quattro ultra:) Hvis kørselssituationen ikke kræver firehjulstræk, bliver den bageste del af drivlinjen koblet fra, hvorved der spares brændstof. Systemet finder permanent og forudseende frem til, om der er brug for firehjulstræk. Den bageste drivlinje kan derved kobles til igen, allerede kort tid før behovet opstår.
Firehjulstrækkonceptet er beregnet til en høj motorydelse. Din bil har en usædvanlig høj ydelse og fremragende køreegenskaber både ved normale vejforhold og på sne- og isglatte veje. Netop derfor er det nødvendigt at følge bestemte sikkerhedsanvisninger .
PAS PÅ
  • Også i biler med firehjulstræk bør kørestilen altid tilpasses til vejens tilstand og trafikken – fare for ulykke!
  • Bilens bremseevne er begrænset af dækkenes vejgreb. Det er således ikke anderledes end på en for- eller baghjulstrukket bil. Du må derfor ikke lade dig friste til at køre med for høj hastighed – fare for ulykke!
  • På våd vej skal du være opmærksom på, at forhjulene kan akvaplane, hvis du kører med for høj hastighed. I modsætning til biler med forhjulstræk indikeres akvaplaningen ikke ved, at motoren pludseligt går op i omdrejninger. Tilpas derfor altid hastigheden til vejforholdene – fare for ulykke!

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.