Brugsanvisning Audi Q5 2018 version
Audi Q5Vedligeholdelse ... Kontrol og påfyl...Selektiv kataly...
Gælder for: biler med selektiv katalytisk reduktion
I biler med selektiv katalytisk reduktion bliver der sprøjtet en carbamidopløsning (AdBlue/DEF) ind i udstødningssystemet foran en kvælstofoxidkatalysator for at reducere kvælstofoxidemissionerne. Ved hjælp af carbamidopløsningen AdBlue/DEF omdanner katalysatoren kvælstofilter til kvælstof og vand. Carbamidopløsningen er kendt som AdBlue eller DEF (Diesel Exhaust Fluid). Efterfølgende omtales det som AdBlue.
AdBlue befinder sig i en separat tank i bilen. AdBlue-forbruget ligger normalt på 1,0-3,0 l/1000 km. I enkelte tilfælde kan forbruget også afvige herfra afhængigt af kørestilen samt drifts- og omgivelsestemperaturen.
Der skal efterfyldes AdBlue uafhængigt af servicebesøgene. Det kan være nødvendigt at gøre dette oftere og mellem serviceintervallerne.
Så snart der vises en førerinformation om at påfylde AdBlue i kombiinstrumentets display, skal et værksted eller føreren selv påfylde AdBlue link.
Juridiske informationer
  • Der må ikke udføres tekniske ændringer på udstødningsrensningssystemet, som påvirker den udstødningsrensning, der udføres med AdBlue. Hvis der ikke udelukkende anvendes eller efterfyldes den af Audi frigivne type AdBlue i henhold til ISO-22241-1, svarer bilen ikke til den for denne biltype udstedte typeattest.
  • Det kan være strafbart at anvende bilen uden den type AdBlue, Audi har frigivet.
  • Udstødningsemissionerne kan blive dårligere, hvis udstødningsrensningssystemet ikke anvendes, som det er beregnet til at blive anvendt.
  • I henhold til lovgivningen skal der anvendes AdBlue til denne bil.
Anvisning
I kombiinstrumentets display kan du se den resterende rækkevidde link. Hvis AdBlue-tanken er helt tom, kan motoren ikke startes igen, når tændingen er blevet afbrudt. Kør aldrig AdBlue-tanken helt tom.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.