|
For at åbne klappen over fastgørelsespunkterne skal du trykke klappen nedad i det forreste område.
Hvis du ønsker at transportere bagage på taget, skal du være opmærksom på følgende:
- Der må kun anvendes tagbøjlesystemer, der er tilpasset til din bil. Tagbøjlerne er basis for et komplet tagbøjlesystem. Ekstra dele/tagbøjlesystemer er nødvendige for at transportere bagage og sportsudstyr. Vi anbefaler tagbøjlesystemer og dele fra Audi Tilbehørsprogram.
- Når du monterer tagbøjlesystemet, skal du sørge for, at det kun bliver placeret de steder på taget, der er beregnet til det Fig.84►.
- Vær opmærksom på de tilladte akseltryk, den tilladte totalvægt og den tilladte tagbelastning, der gælder for din bil link► Tagbelastningen beregnes som den samlede vægt af tagbøjlesystemet, delene til tagbøjlesystemet og bagagen. Vær dog opmærksom på den tilladte bæreevne for det anvendte tagbøjlesystem.
PAS PÅ
- Følg monteringsvejledningen til tagbøjlesystemet. Hvis du ikke sikrer tagbøjlesystemet og tagbagagen korrekt, kan de løsne sig fra bilen og på den måde forårsage en ulykke.
- Når du anvender et tagbøjlesystem, ændrer køreegenskaberne sig, fordi tyngdepunktet bliver forskudt, og luftmodstanden bliver større – fare for ulykke! Kørestilen og hastigheden skal derfor tilpasses til omstændighederne/situationen.
FORSIGTIG
Sørg for, at den åbne bagklap og panoramaglastaget* ikke støder imod tagbagagen.
Miljøanvisning
Den større luftmodstand medfører, at bilen bruger mere brændstof. Tag derfor tagbøjlesystemet af efter brug.
Anvisning
Når tagbøjlesystemet monteres på tagrælingen, tilpasses ESC via sensorer til bilens ændrede tyngdepunkt, der kan opstå som følge af en eventuel læsning af bilen.