Brugsanvisning Audi Q7 2017 version
Audi Q7 Start og kørsel Varm og kold Komfortklimaanlæg me...
Gælder for: biler med komfortklimaanlæg med tre zoner/fire zoner
Fig. 86 Komfortklimaanlæg med tre zoner/fire zoner: betjeningselementer i cockpittet
Fig. 86 Komfortklimaanlæg med tre zoner/fire zoner: betjeningselementer i cockpittet
Fig. 87 -A- komfortklimaanlæg med tre zoner/-B- komfortklimaanlæg med fire zoner: betjeningselementer bagi
Fig. 87 -A- komfortklimaanlæg med tre zoner/-B- komfortklimaanlæg med fire zoner: betjeningselementer bagi
Funktionerne aktiveres/deaktiveres ved at trykke på drejeregulatorerne, knapperne eller vippeknapperne. Lysdioden i den pågældende knap eller den pågældende drejeregulator lyser, når funktionen er aktiveret. Vippeknapperne i cockpittet er berøringsfølsomme. Fører- og passagersiden kan indstilles separat.
Ved hjælp af betjeningselementerne bagi Fig.87 kan du foretage indstillinger for bagsædet.
OFF – klimaanlæg
Klimaanlægget tilsluttes/afbrydes via knappen OFF. Det bliver også tilsluttet, når du trykker på en anden knap eller en drejeregulator. Hvis klimaanlægget er afbrudt, spærres der for lufttilførsel udefra.
(Gælder for: biler med komfortklimaanlæg med fire zoner: ) Med knappen OFF bagi er det kun klimaanlægget bagi, der bliver tilsluttet/afbrudt.
A/C – kølefunktion
Du aktiverer/deaktiverer kølefunktionen ved at trykke på knappen A/C. Hvis kølefunktionen er deaktiveret, køles eller affugtes luften ikke. Derfor kan ruderne dugge. Hvis udetemperaturen ligger i minusområdet, deaktiveres kølefunktionen automatisk.
Kølefunktion*
Den maksimale kølefunktion aktiveres/deaktiveres med knappen . Hvis kølefunktionen er deaktiveret, køles eller affugtes luften ikke. Derfor kan ruderne dugge. Hvis udetemperaturen ligger i minusområdet, deaktiveres kølefunktionen automatisk. Når kølefunktionen er aktiveret , bliver bilens kabine afkølet og affugtet hurtigst muligt.
eco-funktion*
eco-funktionen aktiveres/deaktiveres med knappen eco. Når eco-funktionen er aktiveret, arbejder klimaanlægget ekstra brændstofbesparende.
Recirkulationsfunktion
Når recirkulationsfunktionen er aktiveret, genbruges og filtreres luften i bilens kabine. Dette forhindrer i vid udstrækning, at der kommer forurenet luft ind i kabinen udefra. Vi anbefaler, at du aktiverer recirkulationsfunktionen, når du kører igennem en tunnel eller holder i kø .
Recirkulationsfunktionen aktiveres/deaktiveres via knappen . Recirkulationsfunktionen kan også deaktiveres ved at trykke på drejeregulatoren -4- eller knappen .
AUTO – automatikfunktion
Automatikfunktionen sørger for en konstant temperatur i bilens kabine. Lufttemperaturen, -mængden og -fordelingen reguleres automatisk. Automatikfunktionen bliver aktiveret/deaktiveret, hvis du trykker på drejeregulatoren -4-.
Temperatur
Hvis du drejer på drejeregulatoren -4-, kan du indstille temperaturen fra +16° C til +28° C. Uden for dette område viser klimaanlæggets display LO eller HI. I begge yderstillinger arbejder klimaanlægget konstant med maksimal køle- eller varmeydelse, og der sker ingen regulering af temperaturen.
Blæser
Du kan indstille den luftmængde, blæseren skal frembringe, manuelt efter eget ønske med vippeknapperne -3-. Blæseren bør altid stå på et lavt trin for at undgå, at ruderne dugger, og for at sikre, at der foretages en løbende udluftning af bilen. Du skal trykke på drejeregulatoren -4- for at få reguleret blæseren automatisk.
Luftfordeling
Med vippeknapperne -2- kan du indstille, fra hvilke dyser luften skal komme. Tryk på vippeknapperne -2- flere gange, indtil den ønskede luftfordeling vises i klimabetjeningsdelens display. Du skal trykke på drejeregulatoren -4- for at få reguleret luftfordelingen automatisk.
/ Sædevarme/-ventilation*
Hvis du trykker på knappen /, er sædevarmen/-ventilationen tilsluttet på det højeste trin 3. Du kan fastlægge temperaturniveauet ved hjælp af lysdioderne. For at reducere temperaturen skal du trykke på knappen igen. For at afbryde sædevarmen/-ventilationen skal du trykke på knappen flere gange, indtil der ikke er nogen lysdioder, der lyser.
MAX Afrimning
Forruden og sideruderne bliver hurtigst muligt afrimet, og duggen bliver fjernet. Den maksimale luftmængde kommer hovedsageligt ud ad dyserne under forruden. Recirkulationsfunktionen bliver deaktiveret. Temperaturen bør indstilles til +22° C eller højere. Temperaturen reguleres automatisk.
Afrimningen aktiveres/deaktiveres med knappen MAX. Funktionen kan også deaktiveres ved at trykke på drejeregulatoren -4-.
(Gælder for: biler med elopvarmet forrude: ) Ved lave udetemperaturer tilsluttes den elopvarmede forrude automatisk. Hvis du vil tilslutte elopvarmningen af forruden manuelt, skal du trykke på knappen . Lysdioden i knappen blinker.
REAR Elbagrude
Elbagruden tilsluttes ved at trykke på knappen . Den fungerer kun, mens motoren kører, og afbrydes automatisk efter 10 til 20 min. afhængigt af udetemperaturen.
Du skal trykke på knappen REAR i mere end 3 sek. for at tilslutte elbagruden permanent. Dette bliver gemt, indtil du afbryder tændingen.
SYNC Synkronisering
Funktionen vælges med vippeknappen -1-. Hvis synkroniseringen er aktiveret, bliver alle indstillinger for førersiden overtaget for passagersiden og bagi (undtagen sædevarmen/-ventilationen*). Så snart indstillingerne i passagersiden eller bagi ændres, deaktiveres synkroniseringen, og i displayet vises 3-zoners eller 4-zoners.
SET REAR Funktion
Funktionen vælges med vippeknappen -1-. Når funktionen er aktiveret, kan du foretage alle indstillinger bagi via klimabetjeningsdelen i cockpittet. Samtidig kan klimabetjeningsdelen bagi ikke betjenes. Funktionen deaktiveres automatisk efter en bestemt tid, eller når du forlader menuen.
Luftdyser
De midterste og yderste luftdyser i cockpittet og luftdyserne i midterkonsollen bagi og i dørstolperne kan åbnes og lukkes via indstillingshjulene. Dysernes luftretning kan ændres via grebene. Bredbåndsdysen åbnes og lukkes via knappen Fig.-6- .
Restvarme
Gælder for: biler med komfortklimaanlæg med fire zoner
Du kan aktivere restvarmefunktionen, når tændingen er afbrudt, ved at trykke på drejeregulatoren -4- (venstre side) i cockpittet. På den måde bliver restvarmen fra kølevæsken anvendt til at opvarme kabinen. Restvarmefunktionen bliver automatisk deaktiveret efter ca. 15 min.
PAS PÅ
  • Du bør ikke lade recirkulationsfunktionen være aktiveret i længere tid, da der ikke tilføres frisk luft, og ruderne kan dugge, når kølefunktionen er deaktiveret – fare for ulykke!
  • Personer med nedsat smerte- eller temperaturfølelse kan få forbrændinger, når de benytter sædevarmen. Disse personer må ikke benytte sædevarmen – fare for kvæstelser!
FORSIGTIG
For ikke at ødelægge sædevarmens varmeelementer bør du ikke sætte knæet i sædet eller udsætte det for andre punktbelastninger.
Anvisning
  • Når den elektriske børnesikring aktiveres, er betjening ikke mulig via betjeningsdelen til klimaanlægget bagi.
  • (Gælder for: biler med komfortklimaanlæg med fire zoner: ) Med funktionen SET REAR kan du foretage alle indstillinger for bagsædet via klimabetjeningsdelen i cockpittet link.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.