Brugsanvisning Audi Q7 2017 version
Audi Q7 Førerassistenter Assistentsysteme... Natsynsassisten...
Gælder for: biler med natsynsassistent
Fig. 166 Bilens front: natsynskamera
Fig. 166 Bilens front: natsynskamera
Natsynsassistentens funktion kan være begrænset i følgende situationer:
  • Ved dårlig sigtbarhed, fx på grund af sne, regn, tåge eller kraftigt opsprøjt
  • Hvis natsynskameraet er snavset
Sørg for, at natsynskameraet Fig.166 ikke dækkes til med mærkater, aflejringer eller lignende, da dette kan begrænse natsynsassistentens funktion. Anvisninger vedr. rengøring link
Systemets fodgænger- og vildtregistrering er afhængig af temperaturforskellen mellem personen/vildtet og omgivelserne. Hvis forskellen er for lille kan der ikke registreres personer/vildt. Fodgænger- og vildtmarkeringen og markeringslyset* bliver derfor deaktiveret fra en omgivelsestemperatur på ca. 25° C, og når det er lyst. Hvis billedet fra natsynsassistenten er valgt i kombiinstrumentets display, bliver symbolet vist i øverste højre hjørne.
PAS PÅ
Vær også opmærksom på trafikken og området omkring bilen, når natsynsassistenten er aktiveret. Ansvaret for vurderingen af trafiksituationen ligger altid hos føreren.
  • Natsynsassistenten kan kun advare om personer og vildt, der befinder sig inden for det infrarøde kameras registreringsområde. Registreringsområdet svarer til det område, der ses på billedet i kombiinstrumentets display.
  • Personer eller vildt kan ikke registreres og fremhæves af natsynsassistenten, hvis følgende gør sig gældende:
    • De befinder sig ikke i en opretstående position, det vil sige, at de fx sidder, sidder på hug eller ligger og/eller
    • silhuetten i displayet fremstår ufuldstændig eller afbrudt, fx fordi personen er delvis dækket af en parkeret bil, eller vildtet er gemt i højt græs – fare for ulykke!
  • Forsøg aldrig at undvige dyr, hvis du eller andre trafikanter kan komme i fare – fare for ulykke!
Anvisning
  • Selv om formen og varmeafgivelsen for hvert registreret objekt vurderes, er der systemmæssige grænser, og fejlagtige advarsler kan ikke udelukkes.
  • Af tekniske årsager bliver billedet stående i bestemte intervaller på brøkdele af et sekund.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.