Brugsanvisning Audi Q7 2017 version
Audi Q7  Vedligeholdelse og pleje Hjul
Gælder for: biler med dæk med nødsystem
Dæk med nødsystem sørger for, at du kan køre videre, hvis der opstår tryktab i et dæk.
Dæk med nødsystem har en forstærket dækside, som beskytter dækkene i tilfælde af tryktab.
Hvis dæktrykskontrolvisningen* eller dæktrykskontrolsystemet* viser et tryktab på et eller flere dæk, kan du alligevel køre mindst 30 km mere med dæk med nødsystem. Kør straks til et værksted, og få skaden afhjulpet.
Det er ikke længere muligt at fortsætte med at køre med dæk med nødsystem i følgende tilfælde:
  • Hvis der opstår synlige skader på dækket, som fx revner på siden af dækket
  • Hvis der forekommer kraftige vibrationer under kørslen, eller hvis dækket på grund af kraftig varmeudvikling begynder at ose
  • Hvis dækket, fx som følge af en ulykke, er blevet kraftigt beskadiget. Der vil i den forbindelse være fare for, at dele fra dækslidbanen vil løsne sig og beskadige vigtige dele på bilen.
  • Hvis den elektroniske stabilitetskontrol (ESC) ikke virker eller hele tiden griber ind
  • Hvis dæktrykskontrolvisningen ikke virker
Du bør søge hjælp hos en fagmand, hvis du ikke kan køre videre, selv om du bruger dæk med nødsystem.
PAS PÅ
Kun biler, der fra fabrikken er udstyret med dæk med nødsystem, må køre med disse dæk.
  • Bilen skal være udstyret med en undervogn, som er konstrueret til dæk med nødsystem, og en dæktrykskontrolvisning, der er monteret fra fabrikken.
  • Hvis du anvender dæk med nødsystem, selv om det ikke er tilladt, kan det beskadige bilen eller i nogle tilfælde medføre ulykker. Kontakt et værksted for at få at vide, om din bil må køre med dæk med nødsystem og i givet fald, hvilke dæk der må anvendes.
  • Hvis der anvendes dæk med nødsystem, skal alle fire hjul være udstyret med dem. En blandet montering er ikke tilladt!
  • Hvis du er nødsaget til at køre med for lavt dæktryk eller uden dæktryk, skal du være opmærksom på følgende:
    • Kør ikke hurtigere end 80 km/h – fare for ulykke! Vær opmærksom på, at gældende lov på området kan være forskellig afhængigt af det land, du kører i.
    • Undgå at accelerere med fuld gas, bremse kraftigt op og køre meget stærkt i sving – fare for ulykke!
    • Bilen kan have dårligere køreegenskaber.
    • Søg hjælp hos en fagmand, hvis dækket er for stærkt beskadiget.
  • Få defekte dæk udskiftet, og få fælgene kontrolleret for beskadigelser på et værksted.
  • Som fører har du ansvaret for din egen bil. Samtidig er du også forpligtet til at korrigere dæktrykket og sørge for, at defekte dele bliver udskiftet. Du skal derfor altid tilpasse din kørestil til den aktuelle situation.
Anvisning
  • Audi Original Dæk med nødsystem kan kendes på markeringen AOE, der er placeret på siden af dækket.
  • Havarisættet* kan anvendes til dæk med nødsystem link.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.