Brugsanvisning Audi A3 2017 version
Audi A3 Cockpit Oversigtsbillede Bilens funktioner
Gælder for: biler med Audi virtual cockpit
Fig. 15 Kombiinstrument: forbrugsindikator
Fig. 15 Kombiinstrument: forbrugsindikator
Nulstilling af værdier
Forudsætning: Visningen Forbrug, Korttidshukommelse eller Langtidshukommelse skal være valgt.
Tryk på den venstre rulle-/trykknap på multifunktionsrattet i 1 sek. for at nulstille værdierne i den pågældende hukommelse. Eller
vælg højre styreknap > Nulstil værdier* på multifunktionsrattet.
Afhængigt af bilens udstyr er følgende visninger til rådighed:
  • Dato og klokkeslæt link
  • Plug-in-hybriddrivlinje: rækkevidde link
  • Gennemsnitligt brændstofforbrug
  • AdBlue-rækkevidde link
  • Oversigt over korttidshukommelse
  • Oversigt over langtidshukommelse
  • Komfortforbrugere link
  • Førerassistenter link
  • Vejskilteassistent link
Korttidshukommelsen samler informationer, fra tændingen bliver tilsluttet, indtil den bliver afbrudt. Hvis du kører igen inden for 2 timer, efter at tændingen er blevet afbrudt, indgår de nye værdier i beregningen af de aktuelle informationer.
Langtidshukommelsen bliver i modsætning til korttidshukommelsen ikke slettet automatisk. På den måde kan du selv bestemme den periode, som de forskellige informationer skal beregnes for.
Brændstofforbrug
Det aktuelle brændstofforbrug kan vises ved hjælp af bjælker Fig.15. Desuden vises det gennemsnitlige forbrug fra korttidshukommelsen. Når bjælken bliver grøn, sparer din bil brændstof via følgende funktion:
  • Rekuperation: Når bilen ruller eller kører ned ad bakke i påløb, kan der gemmes elektrisk energi i bilens batteri. Bjælken flytter sig i retning mod .
  • Cylinder on demand-system*: Ved et lille energibehov, og hvis yderligere betingelser opfyldes, frakobler motoren automatisk to cylindre. Dette sker, uden at personerne i bilen mærker det. Hvis det gennemsnitlige forbrug Fig.15 er valgt i kombiinstrumentets display, vises informationen 2-cyl.-funktion. Ved større energibehov bliver cylindrene tilkoblet igen.
Komfortforbrugere*
Visningen Komfortforbrugere indeholder en liste med ekstra forbrugere, som aktuelt har indflydelse på brændstofforbruget. I displayet vises der op til tre komfortforbrugere. Den største forbruger står øverst. Hvis der er tilsluttet mere end tre forbrugere, vises de største forbrugere på det pågældende tidspunkt. Desuden kan du aflæse den aktuelle sum af alle ekstra forbrugere på en skala.
Spareanvisninger
Gælder for: biler med Audi drive select og indstillingen efficiency
I indstillingen efficiency vises der under bestemte forbrugssituationer spareanvisninger et kort øjeblik i kombiinstrumentets display. Hvis du følger disse spareanvisninger, kan du reducere din bils brændstofforbrug.
Tryk på den venstre rulle-/trykknap på multifunktionsrattet for at fjerne en spareanvisning, umiddelbart efter at den er blevet vist.
Vise/skjule spareanvisninger: Vælg i infotainment knappen MENU > Bil > Audi drive select. Vælg efficiency > højre styreknap > Sparetips.
Anvisning
  • Datoen, klokkeslættet, tids- og datoformatet kan indstilles i infotainment link.
  • Spareanvisningerne vises ikke altid, men med større tidsmæssige afstande.
  • Når spareanvisningen er blevet fjernet, vises den først igen, når du tilslutter tændingen igen.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.