Brugsanvisning Audi A3 2017 version
Audi A3 Start og kørsel Varm og kold Varme- / klimaanlæg
Afhængigt af bilens udstyr kan der være monteret forskellige anlæg:
  • Varme- og ventilationsanlæg eller
  • manuelt klimaanlæg* eller
  • automatisk klimaanlæg* (komfortklimaanlæg)
Varme-/ventilationsanlægget* opvarmer og ventilerer kabinen. Klimaanlægget* køler og affugter desuden luften, der strømmer ind. Det fungerer bedst, når ruderne og panoramaglastaget* eller kalechen* er lukket. Hvis der er akkumuleret meget varme i bilens kabine, kan det fremskynde afkølingen at lufte ud i bilen.
Partikelfilter
Partikelfiltret filtrerer eksempelvis støv og pollen fra luften.
Individuel indstilling til hver nøgle
Forskellige indstillinger bliver gemt og tilhører den anvendte nøgle med fjernbetjening.
Indstillingerne er forskellige, afhængigt af om kalechen* er åben eller lukket.
Forudindstillinger
Nogle funktioner kan forudindstilles i infotainment.
Vælg i infotainment knappen MENU > Bil > venstre styreknap > Klima.
Ekstravarmeapparat*
Gælder for: biler med dieselmotor
Med ekstravarmeapparatet bliver kabinen varmet hurtigere op. Ekstravarmeapparatet tilsluttes automatisk midlertidigt afhængigt af indstillingen af bilens varmeapparat.
Funktionen ekstravarmeapparat kan aktiveres/deaktiveres. Vælg i infotainment knappen MENU > Bil > venstre styreknap > Klima > Automatisk ekstravarme.
Miljøanvisning
  • Hvis du vil spare brændstof, skal du deaktivere kølefunktionen i klimaanlægget* ved at trykke på knappen A/C. Herved reducerer du også bilens emission. Klimaanlægget er afbrudt, hvis lysdioden i knappen slukker.
  • I biler med effektivitetsprogram* kan du få informationer om det ekstra forbrug og flere spareanvisninger link.
  • (Gælder for: biler med dieselmotor: ) Ekstravarmefunktionen kan deaktiveres i infotainment link.
Anvisning
  • Luftindtaget foran forruden skal holdes fri for is, sne og blade for ikke at forringe varme- og køleydelsen og for at forhindre, at ruderne dugger.
  • Der kan dryppe kondensvand fra køleanlægget*, hvilket kan danne en vandpyt under bilen. Det er helt normalt og er ikke tegn på utæthed.
  • Hvis du konstaterer, at fx sædevarmen* eller elbagruden ikke varmer, er den pågældende funktion eventuelt blevet midlertidigt deaktiveret af energistyringen. Systemerne kan benyttes igen, så snart der er balance i energiregnskabet.
Anvisning
Klimaanlægget indeholder flourerede drivhusgasser. Du kan finde yderligere informationer på en mærkat, der er placeret i motorrummet1).

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.