Ulykkesdatalager/Event Data Recorder
Din bil er udstyret med en Event Data Recorder (EDR). EDR s primære opgave er at dokumentere, hvordan bilens systemer forholder sig i tilfælde af en ulykke. I den forbindelse gemmer EDR kun i ulykkes- og ulykkeslignende situationer relevante data som fx selestatus og hastighed fra et tidsrum på få sekunder før ulykken.
Disse data kan hjælpe med bedre at forstå omstændighederne, som ulykker og kvæstelser opstår under. Vær opmærksom på følgende: Der gemmes kun data fra din bil i tilfælde af en ulykke. Under normale kørselsbetingelser gemmes der ingen data. Desuden gemmes ingen personlige data som navn, køn, alder eller ulykkessted. I forbindelse med efterforskning af en ulykke er det dog muligt, at tredjemand som fx anklagemyndigheder kobler de gemte data sammen med personlige data.
For at kunne læse data fra EDR-lageret er det nødvendigt med specielle apparater og adgang til bilen eller til EDR. Ud over bilproducenten kan tredjemand som fx anklagemyndigheder læse og analysere de gemte data, hvis de har adgang til bilen eller til EDR.
Assistentsystemmonitor
Denne bil er udstyret med en assistentsystemmonitor (ASM). ASM registrerer data, der ikke gemmes af EDR i tilfælde af en ulykke link►. ASM s primære opgave er at dokumentere assistentsystemernes rolle og adfærd i disse ulykkessituationer. Ud over de data, som EDR gemmer, registrerer ASM assistentsystemrelevante data fra et tidsrum på få sekunder før ulykken. De data, som ASM registrerer, afhænger af udstyr og kan fx omfatte følgende informationer: statusinformationer fra assistentsystemerne (fx aktiveret/deaktiveret og systemhændelsser), reguleringsindgreb (fx fra ESC, ABS og Audi pre sense*), assistentsystemernes indstillinger (fx hastighedsindstillinger).
For at kunne læse data fra ASM-lageret er det nødvendigt med specielle apparater og adgang til bilen eller til ASM. Ud over bilproducenten kan tredjemand som fx anklagemyndigheder læse og analysere de gemte data, hvis de har adgang til bilen eller til ASM.
Nogle lande begrænser udtrykkeligt adgangen til data, der er gemt i de dataoptagere, der er monteret i bilen, til, at de udelukkende må udlæses efter en ulykke – også uden ejerens accept.
Audi vil kun udlæse de gemte informationer i datalagrene eller lignende data og videregive dem til tredjemand i følgende tilfælde:
- Hvis bilens ejer eller leasingtager accepterer det, eller
- hvis der foreligger en officiel forespørgsel fra politiet, eller
- hvis en domstol eller en statslig myndighed kræver det, eller
- hvis det skal anvendes til en undersøgelse i forbindelse med en retssag.
Audi kan eventuelt også anvende dataene til analyse i forhold til bilens drift og sikkerhedspræstation eller stille dem til rådighed for tredjemand til forskningsmæssige formål. Derved bliver dog hverken den berørte bil eller ejeren/leasingtageren identificeret. Audis analyse af dataene og videregivelse til tredjemand er kun mulig, hvis de gemte data er blevet udlæst af bilen.
Datalagrene er begrænset til lagring af data. Der registreres på intet tidspunkt lyde, samtaler eller billeder i bilen. Desuden sender bilen på intet tidspunkt de informationer, der er gemt i bilen, fx via Audi connect eller andre onlinetjenester.
Styreenheder i bilen
Din bil er desuden udstyret med elektroniske styreenheder til forskellige systemer i bilen som fx motor, udstødningssystem og airbags. Disse styreenheder i bilen gemmer under normal kørsel data, som værkstederne har brug for til diagnose- og reparationsformål. I den forbindelse registreres eller gemmes der kun bestemte data i et meget begrænset tidsrum, når en styreenhed har registreret en systemhændelse. Der registreres ingen lyde, samtaler eller billeder i bilen.
Dataene kan fx vedrøre bilens hastighed, kørselsretningen og bremsesystemet eller sikkerhedssystemernes adfærd i tilfælde af en ulykke. De gemte data kan udlæses og downloades med specielle apparater, der skal tilsluttes direkte til bilen.